Har du balance i dit regnskab?

Jeg synes, vi mangler lidt mere fokus på taknemlighed. En meget smuk dyd. Det ville klæde vores virksomheder, vores relationer, vores samvær og vores samfund at være lidt mere taknemlige, at lytte med nysgerrighed, at smile fra hjertet i mødet med et andet menneske.

Julegaven
Julegaven fra førstearvingen

Tak er kun et fattigt ord, i Danmark bruges det også ofte uden reel betydning, og et manglende tak kan være kilden til stor uenighed, frustration endog vrede samtaler henover middagsbordet. “Så gav jeg hende en buket blomster, som tak for hendes indsats, men fik jeg lige et tak igen? -Nej, det gjorde jeg ikke, så hun skal nok ikke forvente flere blomster fra mig”.

Kender du det, eller har du lagt øre til et lignende scenarie? Det tror jeg desværre, de fleste af os har, inklusive mig selv.

Derfor øver vi det taknemlige herhjemme, giv for at give ikke for at modtage, en stor del af glæden ligger i at give, og hvis ikke du har overskud… SÅ LAD VÆRE MED AT GIVE. Jeg råber dette, fordi det er her, det er så let at komme til at bebrejde andre, det er her, det er så let at blive skuffet… Det er her tak ikke skal forveksles med taknemlighed.

Tak fra andre giver nemlig ikke balance i dit eget indre regnskab, har du behov for tak, så sig tak og vær taknemlig.

Men er det så dårlig opdragelse, ikke at sige tak? Nogle vil helt sikkert

Julegaven fra andenarvingen
Julegaven fra andenarvingen

mene JA, når man modtager noget fra andre, skal man da sige tak, og egentlig er jeg jo slet ikke uenig, det kan sagtens være lige så naturligt at sige tak, som det er at smile i mødet med et andet menneske. Helt uden at skabe balance.

Det jeg mener er, at hvis du bliver skuffet over ikke at modtage tak, for det du har givet, har du lagt ansvaret for dit indre regnskab fra dig.

I denne julen og lysets tid, var mine bedsteforældre, der også var meget religiøse, opsat på at forklare en meget ung Mette, hvad taknemlighed var og er. De er her ikke mere, og jeg er imellemtiden blevet voksen. Men jeg mærker taknemligheden hver dag, nyder den til fulde og minder mig selv om den, de dage der udfordrer mig lidt mere, end jeg kunne ønske.

Kærlighed i skål
Kærlighed i skål

Mit jule og nytårsønske for dig er, at du også vil finde din indre taknemlighed frem, begynd med de små ting, hvis det er svært at komme igang, men lad det endelig vokse med dit mod. Du bliver endnu smukkere end du er nu, og vil tiltrække alt det, du giver fra et åbent, sårbart og taknemligt sind.

Så nu spørger jeg dig, har du balance i dit indre regnskab?

 

Næste gang du bliver ærgerlig, trist eller sur over ikke at få tak for det du har givet, kan du jo passende spørge dig selv, hvorfor gav du gaven/tjenesten i første omgang? Hvad ville du selv have?

Hvis du er nysgerrig vil jeg gerne dele noget af det jeg til dagligt er taknemlig for:

Jeg er taknemlig for min fortrolighed med min datter.
Jeg er taknemlig for den sidste smukke tid med min mor.
Jeg er taknemlig for mine bedsteforældres indsigtsfulde og konservative kærlighed.
Jeg er taknemlig, for min egen åbenhed og motivation for at lære fra alle situationer.
Jeg er taknemlig for at have så let til grin og leg.

Citat fra: Taknemlighed af Dani DiPirro
“Taknemlighed er en stærk kraft, og ny forskning peger på, at taknemlighed ikke blot skaber psykisk velbefindende, men også forbedrer den fysiske sundhed”.

Lær taknemlighed fra den skønneste Louise Hay

Bliv inspireret og taknemlig i selskab med – klik her

Har du tid til at lytte?

img_3376
Det er som om jeg er til eksamen, selvom jeg bliver ved med at få af vide; “Det er du da ikke, Mette, det er så rigtigt, det du har gang i, du skal bare give det al din tålmodighed, din tid, din sjæl, og måske hvis du også kunne stille din personlighed til rådighed, for dem der ikke helt tør, eller er villige til at betale prisen for at gå i gang som selvstændig”.

img_3375Men jeg har lært KUN at lytte til dem der selv har trådt på stien, dem der selv har turde og dem der har stukket næsen frem.

Som selvstændig i Danmark er det den vildeste rutchetur af velmenende gode råd, sparringer, hoved nik eller rysten på hovedet. Men meget få tør smøge ærmerne op og sige, hold nu kæft det er interessant eller modsat møg uinteressant, det du har gang i. Konstruktiviteten er ligesom fløjet et andet sted hen, og vi er enten så meget faldet på halen, over hvor fedt det er, det du gør, og jeg ville støtte/købe/dele det, hvis ikke det lige var fordi, jeg skulle bla bla bla bla bla (sæt selv en historie ind). Eller også mødes vi selvstændige med hvor svært det er. Er I klar over, hvor mange der drejer nøglen om? Der er så mange, der dagligt tager kontakt, så det er ikke for at tage modet fra dig, men det er et meget lille nåleøje, du skal slippe igennem.

SHIT Jeg er totalt på skideren, jeg trænger så meget til konstruktiv sparring, til indlevende og seriøs feedback på min drøm, for jeg giver ikke slip. Men det betyder ikke, at jeg ikke skal tilrette, justere eller tilpasse mine ideer.

Selvfølgelig er det ikke let, for så gjorde alle det jo. Men det ville være rart, hvis vi som udgangspunkt, ville hinanden det godt, altså sådan at vi lyttede, og sagde fra når vi ikke har tid til at lytte. Det er helt ok, at I synes min ide, er helt off, eller ikke holdbar, men lad være med at bruge din ytringsfrihed, til at dømme mig ud fra hvad du er i stand til at forestille dig.

Jeg kan egentlig godt lide at gå til eksamen, og jeg har ikke noget imod de img_3377kommentarer, jeg får med på vejen, jeg har lært at tolke et NEJ som et kommende måske, der kan vendes til et JA. Men jeg bliver ærgerlig over at møde al den dom, på om hvad jeg kan tillade mig at satse, og hvor meget det er ok at satse på sin drøm. Vi er her denne ene gang, så hvorfor ikke nu. SATS – LEG – LEV og ikke mindst lad os grine sammen mens vi passer på hinanden.

Gider du at lytte? Altså sådan helt ærligt? Eller skal det dreje sig om dig, førend du rigtig lytter? For så vil jeg bare fortælle dig, at jeg er igang med at tage mig af vores fælles fremtid, ved at genanvende, ved ikke at bruge flere ressourcer end højst nødvendigt, ved at give miljøet kunstigt åndedræt. Jeg skaber produkter, ved at genanvende det vi i forvejen omgiver os med. Kom – hvis du har lyst- og mød mig i denne kommende weekend på Det gamle grønttorv. 3.-4. december 2016.

PS: Er ved at “skide” i bukserne over om, jeg kan betale min husleje i
januar. Men jeg har aldrig været gladere og mere stolt af mit virke på arbejdsmarkedet. Men jeg træner på at holde fokus, og tungen lige i munden.<3

 

Hmm det der uden filter, er alligevel både befriende og grænseoverskridende.

Tak til:

Lenra- for den konstante inspiration til at flytte sig.

Røde kors – for oprigtigt at ville gøre en forskel, og for at inddrage

Dana for at udfordre mig på, om jeg virkelig vil det jeg vil.

Hvad må din drøm koste?

skaermbillede-2016-11-22-kl-09-01-02Jeg er blevet inspireret og motiveret igennem hele sidste uge, af mennesker der forfølger drømme, mennesker der genoptager en 38 år gammel idè, mennesker der vil gøre en forskel, mennesker der vil ud over rampen med deres produkter. For lige præcis det produkt de har, kan komme til at gøre en forskel i din verden.

Jeg har haft den fedeste, dyrebareste og mest inspirerende uge. Derfor skal I der læser med her, lige have et kærligt men håndfast puf.

Vi bliver bombarderet med muligheder om, at vi kan nå vores mål, følge drømmen, giv slip på stressen ved selv at tage ansvaret, og mange af os lever da også med en længsel, vi ikke gør noget ved.

Jeg tror på, at der bor en drøm i os alle, nogen gange er denne drøm bare pakket væk, og må ikke få næring i form af opmærksomhed, i form af tankevirksomhed, i form af udvikling eller i form af kærlighed.

Din drøm skal og kan ikke sammenlignes med andres drømme, sidestilles med andres liv og tanker, den er din, du sætter rammerne både til, men også for om den må blive til noget. For det at udleve en drøm koster, og man kan jo brænde sig.

skaermbillede-2016-11-22-kl-08-40-20Æv da også tænker du måske så, men hvad nu hvis, du går igang med at viklet alle trådene ud, få sat styr på dit tankenøglegarn, og det så viser sig, at du faktisk uden helt at være opmærksom på det, faktisk var parat til at tage den omkostning?

Det er jo kun dig lige nu, der kender denne omkostning, og derfor også kun dig, der kan beslutte om den er for dyr at forfølge.

Men jeg kan understrege at alle undersøgelser peger i retningen af, at mod slutningen af livet er det eneste vi fortryder……………… det vi IKKE gjorde.

Nogle gange er det i det helt enkle, vi skal finde fred, eller måske mere accept. Vi skal lære at acceptere konsekvensen af vores handlinger og beslutninger i forfølgelsen eller i det at give slip på drømmen.

Jeg coacher rigtig mange kvinder lige før, midt i eller efter stress. Et af fullsizeoutput_fc9kendetegnende i forhold til vores drømme er, at vi selv giver slip på enten drømmen, eller at vi selv giver slip på os selv.

VI skal genlære at give os selv plads til, at forfølge den drøm der bor i os, hvor stor eller lille den måtte være. Det er ikke de andres skyld, og nej det kan nogen gange ikke vente, og ja det er svært, hvis det var let, ville alle jo bare gøre det.

…. Og fra et godt hjerte. Husk hvad du lærer dine børn;
Du fortæller dem levende om dine drømme, men handler ikke på drømmen <3

Lov dig selv at drømme både stort og småt og mærk efter, om du er ok med enten at gå efter drømmen, eller give slip på drømmen, og hold dig så in mente, at der ikke findes noget altid eller aldrig.

img_2921Pssst bare lige her til sidst – Jeg vil gerne udfordre dig til at anskaffe dig en helt ny og blank bog/hæfte, som du skal dedikerer til dig og dine drømme, hvis det er svært at komme igang, så begynd på side 3
🙂

 

De aller kærligeste tanker
(husk det nu, du er dine tanker – så hvad må din drøm koste?)

Mette Torekov Wiingaard
Coach med fokus på selvkærlighed og motivation

Af hjertet tak til alle de nye mennesker der i den foregående uge er trådt ind i mit liv. – TAK til:

Hvad motiverer dig?

Har du takket din helt eller heltinde?

Jeg vågner hver morgen med en forventning om, at uanset hvad der sker, skaermbillede-2016-11-08-kl-09-06-46skal det nok gå. Det kan i andres øre lyde kampnaivt (hvis det er et ord). Men ikke desto mindre er det lige præcis sådan jeg har det. Det tillægger jeg een af årsagerne til at en af mine spidskompetencer, er at motivere, at skabe muligheder, håb og drømme hvor der ellers var lidt tåget og mørkt.

Men men en endnu støre inspirationskilde skal findes i de mennesker, jeg skaermbillede-2016-11-08-kl-09-21-06omgiver mig med, som måske ikke engang ved at de er en del af min batteriopladning. Derfor skal dette indlæg være til fire helt unikke kvinder, som jeg er så heldig at have i mit liv, nogle tættere på end andre. Men alle med det samme drive og hjertevarme.

De har en masse tilfælles, og lige så mange forskelligheder, men det der kendetegner dem og deres livsånd, er mod, styrke, hjerte og kampgejst.

Dina er min soulmate af rent hjerte

Lene er min uigenkaldelig kilde af gå-på-mod og styrke

Mette er mit positivitets springvand

Birgitte er min kampånd og sårbare hverdagsreminder.

Ingen af disse kvinder har et ønske om at blive fremhævet som noget særligt, det er blandt andet det der gør dem særlige.

De har alle mødt livets lidt mindre flatterende sider, de har mødt modstand, vi andre kun har mareridt om, alligevel står de op hver morgen, med et ønske om at gøre det bedste og give hverdagen fuld skrue.

Hvem er jeg til at opgive og give efter, bare fordi modstanden er stærk og udfordringen er svær? Lige i øjeblikket står jeg midt i min egen livskrise, men igen, det er jo ikke en krise, der er ved at tage livet af mig. Den føles nu stadig stor og fæl for mig. Det er i disse øjeblikke at mine fire heltinder kommer på banen.

Når jeg er ved at give op tænker jeg på Lenes seje lange og frygtløse kamp tilbage til livet, og vel at mærke et liv, meget anderledes end det hun kom fra.

Når jeg ikke tør læner jeg mig ind i Birgittes daglige kamp, som har ført hende frem til dette nu, og som hver dag, minder mig om, at hvis vi virkelig vil det, så lykkedes vi.

Når jeg slet ikke kan finde svar og er forvirret om hvilken retning jeg skal tage, ringer Dina ud af det blå, letter sit hjerte så døren til mit står helt åbent.

De dage jeg ikke kan se skoven for bare træer, vender Mette mit blik indad og giver aldrig slip, førend jeg har indset, at kilden springer i mig selv.

skaermbillede-2016-11-08-kl-09-16-07Deres mod, styrke og sårbarhed er det der giver mig energi og inspiration, de er mine heltinder.

Af hjertet tak for Jer. I er med til at motiverer mig, holde mit hjerte åbent, sparke modstanden ned og løfte håbet om at holde drømmen i live.

Hvad er en helt/heltinde ? læs Her

Støt de daglige kampe:

Monus crohn 

Cystisk fibrose

Sclerose

Handikap

Følg mig her eller på facebook Instagram

Hvor langt har ærligheden bragt dig?

Jeg får tit af vide, læser eller hører, at det at være ærlig kræver mod og tag en chancestyrke. Om jeg er modig, vil jeg lade være op til andre at vurdere, men jeg ved, jeg er stærk, og ikke bare fordi jeg dyrker boksning, men fordi du gerne må se min sårbarhed, uden jeg bliver bange, du må også gerne se og kommentere mine fejl.

Men fair skal være fair, jeg har arbejdet utrolig meget med min mentale styrke, for her har min smertetærskel været væsentlig lavere end min fysiske smertetærskel. Som mange andre, har jeg prøvet at regne livet ud, forudse konsekvenserne, betragtet mulighederne. Men mærket efter og følt det har jeg ikke gjort det meget i. Men det gør jeg nu, jeg stikker ikke længere halen mellem benene, når det gør ondt, jeg bliver i det, rider stormen af, og kommer ofte styrket ud af den oplevelse.

hvilket mål skal jeg ramme?I den tidligere nævnte artikel (tidligere som i en af mit tidligere indlæg :-)) fra Magasinet LIV, valgte jeg at tage bladet fra munden, og tale om den skyld jeg var fyldt med, efter at have været eller i forbindelse med at være ramt af stress.

Her kan jeg for en stor del af det, takke mig selv, jeg var ikke ærlig. Jeg havde det ikke godt, jeg kendte ikke svaret, jeg vidste ikke i hvilken retning, jeg skulle løbe med nogle af boldene.

Jeg turde ikke være ærlig, jeg turde ikke spørge efter svarene, men aller størst for mig, jeg turde ikke indrømme, at jeg ikke selv kendte svarene.

Det der skulle til for mig, var en ung sprudlende og knalddygtig praktikant, der helt åbent, stærkt og ærligt kom hen og sagde: “Kan jeg hjælpe dig med noget, jeg vil så gerne lære det, og jeg ved ikke hvor jeg skal gå i gang”.

SÅDAN – og nej vi skal ikke vide alt om alt, det er jo derfor, der er noget der hedder kernekompentencer, og at vi selv som menneskerace stadig er et flokdyr (trods alt). Vi skal turde være ærlige nok til at bede om hjælp, ærlige nok til at sige fra og til, ærlige nok til at være den vi er.

skaermbillede-2016-10-25-kl-09-20-02
Hvis du skal pakke noget af dig selv væk for at lande jobbet, kunden eller uhada da kæresten, for senere at folde alt det der er dig ud med alt det du er, for nu er de andre parate til HELE dig. Så har ærligheden måske ikke, bragt dig helt der hen, hvor du skal være, eller den har i hvert fald ikke bragt, hele dig med derhen hvor du kan være.

 

Den pæne pige i mig får lyst til at sige, men vi skal jo også passe på hinanden, og i denne passen på hinanden, er ærligheden ikke altid vejen.

Rebellen i mig svarer så; “Selvfølgelig skal vi passe på hinanden, og vi skal ikke såre hinanden med ærligheden, men vi skal kunne være ærlige overfor os selv, og det er den ærlighed, der bringer dig hele vejen hjem til dig selv, og forsikre dig om, at du er det menneske, du skal være. Hverken over, under eller midt imellem, bare dig, præcis som du skal være, lige her og nu. For i bund og grund, så er du det, du tænker om dig selv.

Så hvor langt har ærligheden bragt dig?

Mit yndlings citat i øjeblikket: Fake it till you become it!

Min morfar sagde altid: “Mette med ærlighed kommer du længst, men pas på det kan også give længst tid i fængsel”. Og egentlig er det først nu gået op for mig, hvad det var for et fængsel han talte om. Tankernes fængsel og forventningernes fængsel. Eller også var han bare bekymret for min lovlydige fremtid 😉

Links:

GoNOVA det ærlige panel

Michelle Hviid det ærlige mod

Walk the talk ærlig “galskab”

Er du ærlig over for dig selv? Kontakt mig som coach <3

Jeg er en fiasko hvis…

Egentlig ville jeg have skrevet om det at holde balancen i hverdagen og i eget liv, men der er noget andet der vil ud først.

img_29722014 blev jeg fyret fra min arbejdsplads gennem 8 år, heldigvis havde mit blod, sved og tåre ikke været forgæves. Jeg fik det der kunne svare til 15 måneders løn, altså et økonomisk pusterum. Efter en rum tid besluttede jeg mig for, at lade min drøm om at blive selvstændig erhvervsdrivende blomstre.

2015 blev året hvor jeg virkelig skulle kigge mig selv i øjnene, omfavne mit hjerte og stå ved mig selv, helt uden undskyldninger og gerne uden alt for mange forklaringer. Det kan jeg blankt indrømme, er en af de største udfordringer, jeg har givet mig selv. Idet jeg er et menneske, der gerne vil regne livet ud, og ikke er udstyret med en alen lang tålmodighed.  Altså fyldt med så mange overspringshandlinger, når det kommer til at mærke efter, sådan rigtigt mærke efter.

skaermbillede-2016-10-12-kl-14-55-52Derfor har jeg altid tænkt, at jeg er en fiasko hvis, jeg skal spørge om hjælp, hvis jeg giver op eller hvis jeg ændre kurs, eller endnu værre mening, hvis jeg ændre mening og standpunkt.

I en dyb vejrtrækning og i et øjeblik af sandhedsvanvid tager jeg nu en status over mit erhvervsliv.  Jeg elsker det der med at være selvstændig, absolut lige så højt som jeg hader det. Det er aldrig en udfordring for mig at være effektiv, og få gjort det jeg har sat mig for, det er en lidt større udfordring at ringe rundt og sælge mig selv og mine produkter. Men min største udfordring af min tålmodighed og min banks manglende forståelse for en svindende lille indtjening.

Ja der kom det, jeg sagde tabuet højt, jeg tjener lige nu ikke nok til selv, at kunne betale min husleje, jeg er nået til den pukkel i min drøm, og nu skal jeg vise mig selv, min familie og omverdenen – hvad min drøm egentlig må koste mig?

Jeg elsker mine øjeblikke som coach, jeg elsker og får usandsynligt meget energi ud af at se og høre folk selv tage ansvaret for deres liv, for at komme tilbage på sporet og ud af stress, ind i accept med det der er, jeg elsker at producere ud fra min genanvendelsestankegang.
skaermbillede-2016-10-12-kl-15-06-41Så hvornår er jeg det modsatte af en succes? Jeg er en fiasko, hvis jeg lader mig styre af min tålmodighed, og ærligt talt så er jeg træt af, at lade mig styre af den… Jeg arbejder det meste af døgnet ikke bare fysisk, men lige så meget mentalt, og jeg kan ikke fakturere særlig meget af denne tid videre. Så det er her lige her,  jeg skal lære mig selv, (eller hvis du har nogle fif, send dem i min retning:-)) at blive ved med at trække vejret helt ned i maven, tro på det, og spørge de rigtige mennesker om hjælp, når jeg ikke selv kan løse det.

Så jeg er kommet frem til, at det nok skal nok komme, vejen er ikke lige, og slet ikke uden bump eller huller, jeg tror helhjertet på mit eget koncept – GENANVENDELSE til dig, din familie og dit hjem – hvad det mere indeholder kan du læse på min side www.legmedmig.dk (og det håber jeg du vil).

Det leder mig tilbage til spørgsmålet, jeg er en fiasko hvis…. og mit svar er: Hvis jeg ikke tør være en fiasko, eller beskrevet på en lidt blidere måde, at jeg tør begå fejl, der koster og nogen gange gør ondt.

Men Mette hvad er din drøm? Og er den rentabel, eller er den virkelig ikke bare en drøm der tilhører natten?

14632548_10154772707364749_687867867_oNu skal I høre min drøm; Det er at kunne leve af genanvendelse af dig via coaching (du har alle svarene i dig), selv producere håndlavet papir (fordi der er et hul i markedet) udvikle og producere produkter skabt ud fra tanken om genanvendelse, fordi det giver mening at slå bremsen i, over for vores køb nyt og smid ud kultur.  Så vil jeg helt vildt gerne dele ud af min egen erhvervs- og livscoach erfaring til jobsøgende mennesker – via kommunen eller outplacement bureauer. Og så elsker jeg at inspirere og motivere via min blogging.

Så næste gang noget er svært, eller du får følelsen af fiasko, så tænk
på mig, og bliv i det. Det er præcis som det skal være. Så fuldstændig perfekt uperfekt.

Håber det har kunnet inspirere og måske endog motivere dig.

Ellers kan du helt sikkert finde inspiration hos den allestedsnærværende Louise Hay

Tak fordi du læste med og nyd hele din onsdag, hvorend du måtte
befinde dig.

Psst husk du er altid velkommen til at skrive til mig info@legmedmig.dk

 

Når stress rammer

Jeg vågnede en nat, omgivet af en kvælende tåge, og et hoved fyldt med så mange tanker, at en øjeblikkelig evakuering kunne komme på tale, af frygt for sprængt hjernemasse. Det var bælgragende mørkt og sindet var helt sort.

Egentlig kunne det jo godt være åbningnen til en skønlitterær krimi, men virkeligheden er, at det var mig, mine tanker, mit liv og mine følelser.

img_2967Stress ramte mig, med det der syntes, som et lyn fra en klar himmel, men sandheden er, at jeg jo igennem en periode på over to år, blot havde haft så meget JA-hat på, at den og de beslutninger jeg traf eller rettere, de konsekvenser der fulgte i halen på det, endte med helt at opsluge og kvæle mig og min kærlighed til mig selv.

Det har været en sej men vigtig kamp ud af de vaner og mønstre, jeg havde skabt for mig selv. Og der er stadig dage, hvor jeg tager et par skridt for meget tilbage, og bliver den pæne pige, den overskudsagtige mor i totalt underskud, kvinden der når hun forlader sig selv, begynder at dirre i hele kroppen.

I en lang periode af mit voksne liv, har jeg haft pakket mit indre barn væk, og låst hende ude fra mit hjerte, forladt mig selv, for at tage ansvar, holdt op med at elske mig selv, for at præstere mere målrettet, givet afkald på min egen tid, for at leve op til “kravene” om at være inden for normen.

Når det sker, vil korthuset på et eller andet tidspunkt vælte, du kommer til fullsizerenderat stå i en tom skal af facade, du kan pege i alle retningen, men helt ærligt og kærligt, skal du tage fat om din indre barn og knus smask elske hele dig, kramme, stå fast og ikke mindst stå ved, den du er, det du står for. Og først og fremmest elske dig selv, så begynder verden at spejle dig.

Vi kan ikke bevæge os igennem livet uden knubs, vi kan lære af dem alle, men vi behøver ikke slæbe knubsene med os, som en gammel tung bagage og sætte det mellem os selv og den næste kæreste, den næste arbejdsplads og så videre. Det er jo lettere sagt end gjort, når vi også skal passe på os selv.

Ja og nej vil mit svar være, for jeg har lært af min stress nedsmeltning, lyttet og følt mine følelser igennem det. Når noget gør ondt, frustrerer eller kalder på tårer, er det fordi, der ikke er harmoni mellem mine ønsker og mine handlinger, og det er der kun en der kan lave om på, nemlig mig selv.

Stress er ikke tabu, stress behøver ikke at være en ensom rejse tilbage til dig selv, stress er kun usundt, hvis det står på igennem længere tid, men frem for alt, så kan jeg selv tage ansvar og gøre noget ved det.

skaermbillede-2016-09-26-kl-09-07-46Det provokere helt sikkert nogen, at når jeg er længst nede og ikke engang kan få øje på min egen næsetip, selv skal tage ansvar for at finde tilbage til selvkærligheden. Men hvis ikke jeg gør det, ændre jeg jo ikke mønstret, tanken eller vanen, og selvom jeg kan dulme det lige nu, så vender stressen helt sikkert tilbage som en boomerang. Derfor er mit budskab: Skab rum og kærlighed til dig selv, find frem til hvad du vil, og forvent først og fremmest af dig selv, at skabe det liv, du gerne vil leve.

Hvad blev der af ordentligheden?

Hvad vil det egentlig sige at være ordentlig? Og hvorfor er det vigtigt for mig? Det er to spørgsmål der har rumsteret i mit sind.


Efter en fodboldkamp hvor min søns hold var i kamp. Kan jeg med stolthed fortælle at disse drenge er ordentlige, de er gode kammarater, både indbyrdes på holdet, men er og kammarater overfor modstanderen, der er plads til sejr og til tabte kampe uden, at det forlader omklædningsrummet, de hjælper modstanderne op, hvis de falder, de siger pænt undskyld, hvis de har ramt eller på anden måde i kampens hede gjort fysisk ondt på modstanderen… Og så taler de pænt både til og om hinanden…(psst også i pressede situationer) De er hvad jeg vil beskrive som ordentlige.

Når vi så som voksne gør os til dommere af hvad der er rigtigt og forkert, glemmer vi ofte at lytte til det eller de mennesker, vi rent faktisk står overfor. Det at være et ordentligt menneske, er vel netop at sætte sig ud over sin egen næsetip, og se det hele vejen rundt om det menneske vi står overfor, og måske evne at se det hele lidt fra en anden vinkel. Bare en gang imellem 🙂

 

Da jeg jo er en “sucker” for citater, kan jeg jo lige invitere dig til at tænke over dette næste gang, du får lyst til at give din mening højt til kende: 

“Før du kritiserer et andet menneske, kan du gå en kilometer i hans sko”. Det kan jo rent faktisk betyde, at vi nogen gange er ordentlige ved at tie stille, altså ikke kommentere, ikke like, ikke hate, ikke råbe i trafikken, ganske simpelt tie helt stille. Udfordrende, tja men måske en ide´.


Det undrer mig en hel del, at vi når vi bevæger os rundt i mellem hinanden,  har vi nogle gange glemt at opføre os ordentligt. Det er åbenbart ok at give udtryk for sin egen mening, uanset om den gavner situationen, forståelsen eller kommunikationen. Men hvornår blev det OK? Og hvorfor er det ok ikke at være ordentlige? Er vi blot blevet en flok af præstations bevidste egoer, der lader alt tankevirksomhed nå frem til tungen eller tasterne?


I mit eget hjerte tror jeg på ordentligheden, jeg tror på, at vi når længst ved ikke at have alt for mange skjulte dagsordner bag vores ord og handlinger. Jeg tror på, at sige tingene som de er, men altid på en ordentlig måde, og med gode intentioner og de bedste hensigter, er du i tvivl, så ryk et afsnit op og læs igen – (Tie da stille).

At være ordentlig er mere end talen, det er hele din omgangsform, når du er en del af en gruppe. At tale ordentligt koster ikke noget, er der et mobilselskab der bruger i deres markedsføring, snedigt og klogt tænkt, synes jeg. Men jo det koster noget, det koster en interesse i dine omgivelser, det koster lidt selvindsigt og så koster det lidt grundighed. Grundighed nok til ikke bare at springe over hvor gærdet er lavest, og “bare” give din mening til kende, for hvem er du, der kan skelne mellem; om hun har den “rigtige krop”, om han har den “rigtige” kørsel, og om din virkelighed er mere virkelig end andres?

Jeg er ked af at sige det, og jeg føler mig også lidt gammel (44 år), ved at sige det, men vi mangler noget ordentlighed i vores omgangstone, og i det hele taget i vores nærvær med hinanden. Hvad blev der egentlig af ordentligheden?


Så selvom du nogen gange tænker, jeg er da ligeglad, jeg har da også lov til at udtrykke min mening, så tænker jeg; “Ja det har du”, men nogen gange er det mest hensigtsmæssigt for både dig og dine omgivelser, at du gør det hjemme foran spejlet. Walk that mile i min størrelse 38 for eksempel, eller tag turen i min datters

størrelse 36, eller min søn fodboldstøvle i str. 34. 


Eller sagt mere bramfrit; “Bare fordi du er et røvhul, betyder ikke at jeg ikke har et”.


Ordentlighed bruges i følge den nudanske ordbog om den tilstand eller det forhold, at noget er i (god) orden; ordentlig tilstand; orden.


Her er nogle af de mennesker jeg kan lade mig inspirerer af:

Altid sulten: Louisa Lorang

Altid nysgerrig: Louise Hermansholm Rose

Altid skabende: Richard Branson

Ha´en fantastisk onsdag på en smuk og ordentlig sensommerdag.

Mette

Min krop, din ryg og vores træning

80% af tiden er jeg fuldstændig tosset med mig selv og mit udseende, bare jeg ikke skal dokumentere det med fotos, på hverken instagram, facebook eller andre sociale medier.Med alle de muligheder de sociale medier giver os for at “udstille” vores liv, som enten perfekt eller karikeret (i en eller anden provokation eller reaktion på, at det perfekte ikke findes), synes jeg det er svært at finde rundt i – hvilken rolle jeg har, oveni købet synes jeg nogen gange, at det også er svært for mig, at styre min dom over mig selv, og hvordan jeg gerne vil se ud.


Faktisk har jeg altid synes, at det gjorde lidt fysisk ondt at få taget fotos af mig selv, gengivelsen af det jeg selv synes, jeg ser i spejlbilledet, stemmer aldrig helt overens med det den ærlige linse opfanger.

Hertil er der gennem årene sneget sig en yderligere hård dom over den krop, der har båret mig rundt gennem de sidste 40 år. Hjulpet med tilblivelsen af to vidunderlige børn, gennemgået 5 operationer på 6 år. Det billede af min krop der bor i mit hovede, er slet ikke den krop eller ansigt der dukker op i kameraet.

Men men jeg har jo valgt at gå med det, jeg har modstand på, så i forbindelse med en rygbog jeg har skrevet, stiller jeg selv op til foto i træningstøj. 

Pyha bare ved at skrive det her kan jeg få lidt fugtige håndflader, men jeg gør det og datoerne til fotoshoot er i kalenderen. Heldigvis er jeg i hænderne på en af de dygtigeste fotografer i Danmark, og når alt kommer til alt, så er jeg jo “bare” mine tanker. 

Så den dag vi skal tage billeder, den 5. og 7. september, vil jeg sætte mig op til at være den stærkeste, smukkeste og mest accepterende version af mig selv og min krop, for at dokumentere det vigtigeste, nemlig hvordan du som ejer af min kommende rygbog, skal udføre øvelserne for at slippe for ondt i ryggen, og styrke dig selv gennem den træning der passer til din krop.


Mine tankers 20 årige Mette og min krops 44 årige Mette mødes i en varm omfavnelse, og stiller det brede smil, kurverne og modet til rette i rampelyset. Det bliver nogle fede dage. 


Kæmpe tak til alle der bakker mig op, både på rejsen hertil men også dig jeg ikke har mødt endnu, men som jeg gennem mine handlinger, mine aktiviteter og mine ord inspirerer til at huske på DU ER DINE TANKER. Helt ærligt det er jo kun 30 – 40 billeder, og egentlig gør det jo ikke rigtig ondt vel 🙂

 

Hvilke domme har du måske om dig selv, og om hvordan du helst skal tage dig ud?
Tag det kærlige valg

Elsk dig selv – du er præcis som du skal være

Tak til @krestinehaveman fordi du får det til at gøre mindre ondt.

Tak til Hummel for at tro på mit projekt #hummeltraining link

Tak til alle Jer skønne mennesker der udviser mig tilliden til min coaching, og modet til at tage selvkærligheden alvorligt.

Og fra helt uventet kant, tak til Louisa Lorang for inspiration til et af mine andre projekter.

Nåede du det?

Travle morgener er og bliver usundt for min krop og sjæl. Og så kommer vi også altid afsted uden drikkedunken.

I morges havde vi massere af tid, tid til at spise, hygge grine, madpakker og alt det vi har det bedst med at nå om morgenen. Men på en eller anden måde ender den her gode tid altid med at blive til ingen tid. Fuldstændig som om der er skruet op for urets omdrejninger.

Jeg elsker min nyfundne evne til at være i tiden, bare se hvad der sker, og så gå med de muligheder der dukker op, eller høste det jeg har brugt tid på at så. 

Men det hænger bare ikke sammen med den hverdag der hele tiden banker på med praktiske gøremål og krav til os som familie og individer. Eksempelvis er det ret god skik i Danmark at komme til tiden, faktisk anses det som en form for disrespekt for andre, hvis tidsaftalen ikke overholdes til punkt og prikke. Dvs. at hvis du tillader dig at blive grebet af nuet, og gå med det der sker omkring dig lige nu, udviser du i den selv samme handling disrespekt for andres tid.

Forvirret? Så hold fast lidt endnu…

Jeg er opdraget til at udvise respekt, og det er jeg faktisk så god til, at jeg altid kommer for tidligt (eller gjorde), de mennesker omkring mig skulle jo nødigt kunne sætte en finger på mig omkring emnet respekt. Det betød også ofte, at jeg er gået glip af slutningen på en pludseligt opstået samtale, møder mellem mennesker der bare opstår, eller slet og ret det nuet har haft at byde på.

Jeg ønsker stadig ikke at udvise disrespekt, men jeg er opsat på også at leve i NUET, og tage de muligheder der byder sig ind, lige præcis når de byder sig (dog uden pludselig at blive til fare for mine omgivelser 🙂 Faktisk oplever jeg, at langsomme mennesker, mennesker med tid bliver endnu smukkere af denne naturlige balance mellem budskab og tid.

Igennem hele mit liv, men specielt som voksen har mit varemærke været effektivitet og præcision. Gode salgsbare mærkevare i et cv, i en arbejdsgruppe og ikke mindst på håndboldholdet (selvom det er mange år siden, det der med bolden)

“Som forældre, som kvinde og menneske har jeg givet mig selv en ny livline, med meget mere tid, tid til at reflektere, tid til at lære og tid til at være”.

Inspirationen kommer i sin reneste form fra mine børn, men også fra konfrontationen med livet der leves. Mennesker der har stået ansigt til ansigt med døden, nævner ofte at det både mest sårbare og vigtigeste vi mennesker har til rådighed er tiden. 


To af mine gennem tiden største inspirationskilder er til stadighed Piet Hein og Albert Einstein <3 Og selvom min store passion er genanvendelse, har jeg endnu ikke fundet eller hørt om nogen der kan genanvende tiden.

Så nyd din tirsdag, lige her og nu, få det ud af den som du er i stand til, kræv ikke mere af nuet end det giver dig, og smid den dårlige samvittighed om bør og burde på hylden. Brug tiden lige så ufornuftigt fornuftigt som din fantasi tillader dig.

Tag det kærlige valg
Nyd nuet
Elsk dig selv

Selvkærlighed mod stress.

De kærligeste hilsener og tak fordi du læste med… jeg hører altid gerne dine tanker og eller kommentarer. Ha´en skøn tirsdag.

Mette Torekov Wiingaard

Web – coach – inspirator

Inspiration: www.piethein.dk

Albert Einstein
Og ikke mindst den skønneste Rikke Cedervall Laursen