Hvad er dit næste første skridt?

Tårerne har længe trillet ned ad kinderne, mest fordi jeg kæmper med at blive i smerten, ikke bare dulme den, springe den over eller negligere den.

Du behøver ikke gå alene

De dage jeg lige præcis gør det modsatte, er de dage, jeg tager et skridt frem og to tilbage. De dage jeg kigger i bakspejlet efter andre, istedet for at kigge i spejlet og se mig selv. De dage har jeg tabt, ikke fordi der ikke også er læren i dette, men fordi den utryghed og smerte kender jeg så godt, og er så tryg ved. Det er her jeg konstant flytter fokus, for ubevidst at beskytte mig selv, men det er også her jeg spænder ben for mig selv, spænder ben for min drøm.

Husk også dig selv

Jeg er Super god til det med at være den pæne pige, super god til at være pleas’eren og hende det rummer det hele. (Måske i virkeligheden pånær mig selv).

De sværeste beslutninger om at ændre retning i livet viser sig oftest at frigive en enorm energi og en lethed. Fordi lige der, hvor jeg turde at give slip, sige nej, sige ja, LIGE der er jeg tro mod mig selv, lige der er jeg ægte.

Nætterne kan være drilske og snige frygten og skammen om ikke at lykkedes, med ind i drømmene, men når tankerne om morgenen igen slipper deres tag, så tager hjertet over, og her er der power at hente. Vælg kærligheden til dig selv, så bliver det lettere at modtage, lettere at være modig og lettere bare at tage et skridt ad gangen.

Begynd med det første næste skridt

Det kan være så svært at styre uden om panikken og bare lade sig omslutte af, hvad end der sker, når een dør lukkes og en anden åbner, og måske sværest af alt, bare at blive ved med at gå med drømmen. Drømmen om at bruge mit mod til at skabe det liv jeg gerne vil have ved at lege. Skabe bedre balance ved at dele og udvikle selvkærlighed.

 

I dag tager jeg det næste første skridt.

Hvad med dig?
Hvilket skridt tager du, og hvor mange skridt frem planlægger du,
førend du endnu har taget det første?

Links til inspiration og motivation:

Iværksætter hjælp

EN heltinde

EN helt