Hvad motiverer dig?

Har du takket din helt eller heltinde?

Jeg vågner hver morgen med en forventning om, at uanset hvad der sker, skaermbillede-2016-11-08-kl-09-06-46skal det nok gå. Det kan i andres øre lyde kampnaivt (hvis det er et ord). Men ikke desto mindre er det lige præcis sådan jeg har det. Det tillægger jeg een af årsagerne til at en af mine spidskompetencer, er at motivere, at skabe muligheder, håb og drømme hvor der ellers var lidt tåget og mørkt.

Men men en endnu støre inspirationskilde skal findes i de mennesker, jeg skaermbillede-2016-11-08-kl-09-21-06omgiver mig med, som måske ikke engang ved at de er en del af min batteriopladning. Derfor skal dette indlæg være til fire helt unikke kvinder, som jeg er så heldig at have i mit liv, nogle tættere på end andre. Men alle med det samme drive og hjertevarme.

De har en masse tilfælles, og lige så mange forskelligheder, men det der kendetegner dem og deres livsånd, er mod, styrke, hjerte og kampgejst.

Dina er min soulmate af rent hjerte

Lene er min uigenkaldelig kilde af gå-på-mod og styrke

Mette er mit positivitets springvand

Birgitte er min kampånd og sårbare hverdagsreminder.

Ingen af disse kvinder har et ønske om at blive fremhævet som noget særligt, det er blandt andet det der gør dem særlige.

De har alle mødt livets lidt mindre flatterende sider, de har mødt modstand, vi andre kun har mareridt om, alligevel står de op hver morgen, med et ønske om at gøre det bedste og give hverdagen fuld skrue.

Hvem er jeg til at opgive og give efter, bare fordi modstanden er stærk og udfordringen er svær? Lige i øjeblikket står jeg midt i min egen livskrise, men igen, det er jo ikke en krise, der er ved at tage livet af mig. Den føles nu stadig stor og fæl for mig. Det er i disse øjeblikke at mine fire heltinder kommer på banen.

Når jeg er ved at give op tænker jeg på Lenes seje lange og frygtløse kamp tilbage til livet, og vel at mærke et liv, meget anderledes end det hun kom fra.

Når jeg ikke tør læner jeg mig ind i Birgittes daglige kamp, som har ført hende frem til dette nu, og som hver dag, minder mig om, at hvis vi virkelig vil det, så lykkedes vi.

Når jeg slet ikke kan finde svar og er forvirret om hvilken retning jeg skal tage, ringer Dina ud af det blå, letter sit hjerte så døren til mit står helt åbent.

De dage jeg ikke kan se skoven for bare træer, vender Mette mit blik indad og giver aldrig slip, førend jeg har indset, at kilden springer i mig selv.

skaermbillede-2016-11-08-kl-09-16-07Deres mod, styrke og sårbarhed er det der giver mig energi og inspiration, de er mine heltinder.

Af hjertet tak for Jer. I er med til at motiverer mig, holde mit hjerte åbent, sparke modstanden ned og løfte håbet om at holde drømmen i live.

Hvad er en helt/heltinde ? læs Her

Støt de daglige kampe:

Monus crohn 

Cystisk fibrose

Sclerose

Handikap

Følg mig her eller på facebook Instagram